Gå til forsiden

Besøgsven Charlotte Elley

Efter 20 år hos høreapparatproducenten Widex var jeg i en kort overgang sikkerhedsvagt for Securitas i Norge og Danmark, før jeg blev ansat i Furesø Kommune. Jeg arbejdede i 5 år med ansvar for køkkenet i Furesø Rehabilitering, hvor jeg var i daglig kontakt med borgerne. Det var her min idé til at blive ’professionel’ besøgsven udsprang. Det har jeg beskæftiget mig med lige siden.

 

Under min ansættelse i Furesø Kommune har jeg fået opbygget kompetencer og taget kurser i bl.a. mødet med borger, der har en demensdiagnose. Jeg fik også kurser i hygiejne og under pandemien lærte jeg alt om værnemidler og forebyggelse af smitte. De værktøjer har jeg taget med i mit arbejde som besøgsven.

 

Jeg har fire voksne døtre og to børnebørn. Det ældste barnebarn fik vi i 2021, og hun har ind imellem været med på besøg hos nogle af mine kunder. Det er rigtig hyggeligt.

 

Min familie er også medlem af Servicehundeforeningen og er for tiden fodervært for en lille labrador, som snart skal være servicehund for en borger med angst eller PTSD. Den kommende servicehund har også fået lov til at komme på besøg hos nogle af kunderne. Det har skabt stor glæde og er også blevet populært blandt plejepersonalet, når hunden har været med på plejehjemsbesøg.

 

Min mand hjælper med det administrative og tager ind imellem telefonen, hvis jeg er optaget hos en kunde. Jeg støtter Ældresagen, Alzheimerforeningen og Gigtforeningen.

Charlotte Elley - Besøgsven

Aflastning for pårørende

Praktisk hjælp og social omsorg

Servicehund

I januar 2023 blev vi første gang fodervært for en lille, sort labrador, der en dag skal være servicehund for Servicehundeforeningen. Hun skal trænes i at støtte en borger, der f.eks. har angst eller PTSD. Den træning står foreningen for.

Sally har ind imellem været med på besøg hos de af mine kunder, som kan tåle at have en hund på besøg - og som har lyst til det, naturligvis. Det giver et ekstra lyspunkt på dagen og noget nyt at tale om.

Servicehundeforeningen